Bruce Springsteen har kastet sig ind i den amerikanske valgkamp.
"The Boss" har tidligere erklæret sin støtte til Barack Obama og Hillary Clinton, så det er ikke overraskende, at Springsteen denne gang bakker op om demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris.
- Donald Trump er den farligste præsidentkandidat i min levetid, lyder det fra den 75-årige rockstjerne på Instagram.
Springsteen, der er kendt for hits som "Born in the U.S.A.", “Glory Days”, og "Born to Run", roser Harris og hendes vicepræsident-kandidat Tim Walz for deres planer. .
- Kamala Harris og Tim Walz har en vision for dette land, der respekterer og omfatter alle, uanset klasse, religion, race, politisk holdning eller seksuel identitet, siger Springsteen.
Tidligere har Harris-kampagnen fået opbakning fra andre store stjerner og berømtheder som Meryl Streep, George Clooney, Oprah Winfrey og Taylor Swift.
Støtten fra de mange Hollywood-stjerner får dog ikke alle demokrater til at juble. Nogle i partiet mener, at det kan give bagslag, fordi kendiseffekten skaber et billede af et elitært parti. Det gør de blandt andet fordi Hillary Clinton opbakning fra en lang række stjerner, da hun tabte til Donald Trump i 2016.