Ritzau
Opdateret kl. 07:26
Tidligere tog de kegler som elitesportsfolk, og ved kommunalvalget i 2013 høstede de nye sejre med pladser i det lokale byråd.
De kendte ansigter fik et godt valg, og nu forsøger flere af dem at blive genvalgt ved valget den 21. november.
Brian Holm:
- 55 år.
- Har en fortid som professionel cykelrytter og arbejder i dag som sportsdirektør for cykelholdet Quick-Step Floors.
- Blev valgt til Frederiksberg Byråd i 2013 med 790 personlige stemmer, hvilket var næstflest af alle på den konservative liste efter partiets spidskandidat Jørgen Glenthøj, som i dag er borgmester.
Anders Gerner Frost:
- 41 år.
- Sammen med sin kone Stine driver han fire ejendomsmæglerkæder i Nordsjælland. Har været en del af tv-programmet "Hammerslag" på DR1 i en længere årrække.
- Blev valgt til Gribskov Byråd i 2013 med 1243 personlige stemmer, hvilket var tredjeflest af alle, kun overgået af kommunens nuværende borgmester, Kim Valentin, og den tidligere borgmester Jannich Petersen.
Katrine Fruelund:
- 39 år.
- Tidligere håndboldspiller på det danske kvindelandshold. Ved sommer-OL 2004 blev hun kåret som turneringens bedste spiller.
- Blev valgt til Randers Byråd i 2013 med 794 personlige stemmer. Det var næstflest på Venstres liste, kun overgået af borgmester Claus Omann Jensen.
/ritzau/