Tottenhams spillere, der ellers er sendt på en skrap helsekur af træner Juande Ramos, fik som skrevet i gårdsdagens SoS lov at give den lidt gav efter sejren i den engelske ligacup-finale. Og efter et par måneder uden syltetøj, ketchup og forfriskninger blev der gået til den.
Så meget at en række af spillere var i byen til den lyse morgen, og anfører Ledley King ifølge Daily Mail gik beserk , fordi han i stangstiv tilstand var blevet smidt ud af natklubben Faces i Essex.
Mon træner Juande Ramos glæder sig over, at Tottenham nu har opbrugt kvoten for titler det næste årti?
Titler er der heller ikke vundet mange af de seneste årtier i skotske Aberdeen. Og efter en række skuffelser i ligaen vil manager Jimmy Calderwood slet og ret skifte hele holdet ud i sommerpausen, erfarer skotske Daily Record.
- Det er ganske klar, at jeg har et massivt genopbygningsarbejde i mine hænder. Mange af præstationerne i denne sæson har ikke været tilnærmelsesvist gode nok til en klub af Aberdeens størrelse, siger han.
Den udrensning kan FCK-træner Ståle Solbakken så tygge lidt på, efter at skotterne bankede de danske mestre 4-0 lige før jul.
Sport&spe@avisen.dk