I går bragte vi her i SoS en liste over sportsstjernernes julegaver. Den følger vi i dag op på ved at spørge til nytårsforsætterne:
Joseph Elanga:
»Jeg vil prøve at finde på en ny hobby, da jeg har fået nok af min interesse for dansk møbeldesign. Nu har jeg tilbragt en rum tid med at se på bænke i Danmark. Og i Brøndby har de desuden længe anbefalet mig at kigge på en hylde, hvor jeg kan lægge mine støvler, men jeg ved ikke rigtigt.«
Cykelrytteren Michael Rasmussen var ret svær at finde, men det lykkedes faktisk:
»Jeg vil gerne være bedre til at sende julekort til folk. Enten kommer mine breve ikke frem, eller også kommer de alt for sent, og hvor er vi så henne?«
Thomas Gravesen nægtede at udtale sig, mens vi desværre ikke forstod et ord af, hvad Ståle Solbakken sagde.
Sport&spe@avisen.dk