I hvert fald ringede et medlem af SoS op til Martin Laursen på det nummer, som er opført i det som regel pålidelige kildekartotek, og glæden var stor, da hr. Laursen tog telefonen!
Et noget spørgende goddag kom, da han fik at vide, at han havde SoS i røret. På spørgsmålet om hvordan hans situation så ud, på det kommende transfermarked, var svaret.
»Jeg spiller i Auning på Djursland i foråret. Det er jeg ganske sikker på,« svarede Martin Laursen til stor overraskelse for SoS-medarbejderen, som temmelig tummelumsk måtte lægge på. Overbevist om, at det ikke var Landsholds-Laursen, han lige havde haft i røret.
Men hvis Landsholds-Laursen ikke kan blive enig med Aston Villa, så kan der være en god slat penge t tjene i Queens Park Rangers, som er blevet verdens rigeste klub.
Her har indiske Lakshmi Mittal købt sig ind med sin pengetank, som for Roman Abramovichs fesne antal millarder til at ligne en ugeløn. Om verdens femte rigeste mand kan gøre russeren kunsten efter og gøre QPR til engelske mestre må tiden vise, for penge er ikke alt. Bare spørg i F.C. København.
I Real Madrid præsterede Roysten Drenthe ugens bommert, da han for en gangs skyld var udset til en plads på holdet. Hollænderen glemte at der var kamp! Så kan det godt blive svært at vinde trænerens tillid. Drenthe lavede i øvrigt straffe.
SoS ønsker læserne en rigtig glædelig jul og godt nytår. Vi er tilbage, når de værste tømmermænd har forladt kroppen.