Nu er splittelsen total blandt oppositionspartierne. Vi har igennem længere tid set, hvordan Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF har sendt den ene beklagelse og anklage imod hinanden efter den anden. Det nye er nu, hvordan sprækkerne nu også rækker hele vejen ud på den yderste venstrefløj, hvor Enhedslisten holder til.
Med opstillingen af den muslimske politiker Asmaa Abdol-Hamid går Enhedslisten direkte imod en af de hjørnesten, som har hersket på venstrefløjen – nemlig en adskillelse af religion og politik. Dette kan høres hos blandt andet SF, som er skeptiske og kritiske, og ikke mindst hos Socialdemokraterne, som har været direkte ude for at tale imod Asmaa på Folketingets talerstol med tørklæde på.
Man kan på ingen måde sige, at der er fred og harmoni i oppositionens lejr. Nej tværtimod, så er splittelsen nu total.