Der er endnu ingen afklaring på, hvad Anders Fogh Rasmussens pressechef Michael Ulveman skal lave, når Fogh er trådt af.
Sikkert er det dog, at han stopper som rådgiver for statsministeren, og at han får et halvt års fuld løn, hvilket beløber sig til omkring 650.000.
Ulveman glæder sig nu til at slappe af, og til at telefonen ikke kimer konstant, skriver eb.dk.
Den nu forhenværende pressechef kom fra en stilling som chefredaktør og administrerende direktør for Dagbladenes Bureau.
Han har tidligere været leder af Christiansborg-redaktionen på Jyllands-Posten.
Michael Ulveman har været udsat for en del kritik. Blandt andet anklagede Socialdemokraterne ham og Jyllands-Posten for at spekulere i at låse debatten i valgkampen fast i udlændingespørgsmålet ved valget i 2001.
Umiddelbart efter blev Ulveman ansat i Statsministeriet.