I lang tid har Steven Spielberg haft en drøm om at filmatisere historien om borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King, og nu får han mulighed for at udleve drømmen.
King blev snigmyrdet i 1968 i Memphis, Tennessee i en alder af 39 år og blev kendt verden over for sin ikkevolds politik i USA.
Spielberg vil i samarbejde med sit filmselskab Dream Works udarbejde et manuskript baseret på Kings taler, bøger og hans meget omtalte arbejde, skriver femalefirst.co.uk.
Spielberg har nemlig været ude i en længere kamp om at få rettighederne til Kings arbejde, så instruktøren har de bedste muligheder for at portrættere borgerrettighedsforkæmperens liv.
"Vi håber, at de kreative kræfter fra film og indholdet af Dr Kings liv kan kombineres og laves til en historie om en ubestridelig kraft, som vi alle kan være stolte af," siger Spielberg.