Den sønderjyske by Vojens må nu snart sige mojn til mudder og benzin.
En epoke er slut i dansk sport og speedway, for nu lukker Vojens Speedway Klub sit ligahold.
2012 Grand Prix'et bliver det sidste på det gamle hæderkronede speedwayanlæg, det har speedwayboss Ole Olsen forlængst meldt ud.
Men nu falder en gevaldig bombe i dansk speedway. En pengestrid koster Vojens livet i speedwayligaen.
Det er ifølge ekstrabladet.dk en strid om 10.000 kroner pr. publikumsløb, som Ole Olsen kræver, der nu afliver Vojens Speedway Klub.
Klubben kan ikke betale pengene, så nu trækkes ligaholdet.
"Vi har prøvet mange ting med kommunen, og løbet er kørt med Ole Olsen. Vi havde en deadline før jul, så nu kan vi ikke vente længere," klubformand Bjarne Kryger Sørensen til ekstrabladet.dk.
Vojens Speedway Klub har blandt andet Grand Prix-køreren Hans Andersen og stortalentet Mikkel B. Jensen i stalden.
Der spekuleres nu i at de start fritstillede kørere kan rykke til rivalerne fra Fjeldsted på Fyn.
Kilde: ekstrabladet.dk