De har længe været gode venner, og de har sågar kysset hinanden lidenskabeligt foran en måbende verden, men nu deler Britney og Madonna også instruktør.
Popprinsessen har nemlig hyret instruktøren bag Madonnas seneste turne "The Sticky Sweet Tour" til at instruere sin kommende turne, det afslører U.S. Magazine.
Der er tale om instruktør Jamie King, som Britney har haft et succesfuldt samarbejde med før. Han stod nemlig også bag sangerindens "Oops! I Did it Again"-sceneshows.
Dermed har Britney byttet de koreografer ud, der stod for den visuelle del af hendes comeback tidligere i år, til fordel for Madonnas mirakelmager. Og med god grund for Madonnas seneste turne er blevet rost til skyerne for et forrygende
sceneshow.