Måske har Britney Spears svært ved at holde sig fra det usunde.
Det er i hvert fald ikke nok for hende at lade det usunde være i sin kamp for at komme helt i topform igen.
Det usunde skal heller ikke være i hendes eller hendes ansattes nærhed, det skriver den engelske avis The Sun i dag.
Hun vil nemlig i form til sin kommende sommertour, og hun vil også have sit crew og kæreste med på den vogn.
Den 29-årige mor til to drenge har endda forbudt dem at drikke en dag før, hun skal se dem. Og ligeledes har hun forbudt sin ti år ældre kæreste Jason Trawick at indtage usunde ting.
"Hun har helt ændret livsstil. Og vil ikke engang tillade Jason at spise den slags i nærheden af hende," siger en kilde til den engelske avis.
Den hemmelige kilde fortæller også, at kostumerne til touren er ved at blive syet og millioner bliver lagt i det nye album.
"Det eneste hun vil er at have en tonet bar mave, når hun skal optræde igen".
Kilde:The Sun