Det italienske parlament har her til aften efter en langvarig debat vedtaget en omfattende spareplan, der skal sikre, at landet ikke ryger ud i det samme økonomiske moras, som har ramt Portugal, Grækenland og Irland.
Vedtagelsen betyder, at vejen nu er banet for et farvel til Italiens berømte og berygtede ministerpræsident, Silvio Berlusconi.
Når sparepakken er jeg på plads, vil jeg træde tilbage, meddelte han således tidligere på ugen.
Det ventes at Silvio Berlusconi senere på aftenen indgivet sin endelige afskedsbegæring til præsidenten.
Den tidligere EU-kommissær Mario Monti overtager Silvio Berlusconis post.
Tidligere på ugen ramte den rente, som Italien skal betale på sin statsgæld, de kritiske syv procent, som tidligere har været startsignalet til Portugal, Grækenland og Irlands nedtur.
Silvio Berlusconi tabte tidligere på ugen en tillidsafstemningen i parlamentet, hvorefter han meddelte sit snarlige exit.
Kilde: Reuters