Det er kun et par måneder siden, Disney+ blev lanceret i Danmark. På det tidspunkt til en ganske fornuftig pris på 59 kroner om måneden.
Men den pris er snart fortid – streamingtjenesten har nemlig annonceret lidt af en prisstigning på hele 20 kroner om måneden. Den nye pris træder i kraft 23. februar.
Så hvis du vil have alle klassikerne til den lave pris, var det måske en ide at slå til nu. Tegner du et årsabonnement, koster det lige nu 589 kroner – det giver en månedspris på 49 kroner. Efter 23. februar hæves prisen til 790 kroner om året – altså cirka 65 kroner om måneden.
Disney+ er selvfølgelig stedet med alle de klassiske tegnefilm som "Askepot" og "Junglebogen". Men tjenesten ejer også rettighederne til Star Wars og står bag serien "The Mandalorian", der foregår i samme univers.
Desuden har Disney+ hele Marvels katalog i sin tjeneste.
Vil du have abonnement på Disney+, finder du et link her.