Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
"Når vi er i den her helt usædvanlige situation, er det meget vigtigt, at vi lytter til de lokale vandværker", understreger Ole Wiil, der er landsformand i Danske Vandværker og fortsætter:
"Nogle vandværker i Danmark har absolut ingen mangel på vand, mens andre kan opleve, at det er meget svært at levere den mængde vand, forbrugerne efterspørger i disse helt usædvanligt tørre dage. Det er meget vigtigt, at vi alle respekterer, at mennesker og dyr selvfølgelig har fortrinsret til vand. Vi bør derfor tænke os om, når vi ønsker at bruge vand til andet end drikkevand, hvis vi bor i områder med sparsomme vandressourcer. Men eftersom situationen er så forskellig i landet, så lyt til de lokale vandværk".
Spar på havevanding
Brug vand med omtanke og vand kun, hvor det er absolut nødvendigt og kun tidlig morgen eller sen aften. Udover havevanding er badebassiner også en af de helt store vandsyndere i varmen.
"Der er ikke noget at sige til, at både børn og voksne nyder en svalende dukkert i varmen, men vores opfordring er, at vi udviser omtanke og kun bruger løs af vandet, hvis vandværket ikke opfordrer os til at spare i de her helt ekstremt varme dage. Det er vigtigt, at vi bakker op om vores lokale vandværk ", siger landsformand Ole Wiil.
Budskaber fra Danske Vandværker
Brug vand med omtanke. Spar på vandet. Vand kun når det er absolut nødvendigt og kun tidlig morgen eller sen aften.
Få tips til at sparer på vandet
https://danskevv.dk/forbruger/forbruger-tips-til-at-spare-pa-vandet/Det koster det at fylde dit badebassin
https://danskevv.dk/forbruger/forbruger-det-koster-dit-badebassin-test-kia/Spørgsmål? Kontakt pressemedarbejder i Danske Vandværker Dorthe G. Rasmussen, 2670 7106.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.