En helt almindelig familie kan spare op til 2.000 kroner i 2007. De behøver ikke engang at spare på varmen, da besparelsen ser ud til at komme helt af sig selv.
Danskerne kan nemlig se frem til at spare tusindvis af kroner på deres olie- og benzinforbrug som følge af markante fald i olieprisen, skriver epn.dk.
»Besparelsen for en almindelig familie med naturgasfyr og en enkelt bil vil ligge på et sted mellem 1.500 og 2.000 kroner,« vurderer senioranalytiker i Dansk Bank, Arne Lohmann Rasmussen, til epn.dk.
Natten til fredag nåede olieprisen det laveste niveau i to år. Prisfaldene skyldes blandt andet det milde vejr i USA, hvor amerikanerne køber mindre fyringsolie.