Det spanske hold Espanyol er blevet ramt af en tragedie.
Den 26-årige anfører Dani Jarque talte i går i telefon med sin kæreste på holdets træningslejr i Firenze. Pludselig holdt han op med at tale, og faldt bevidstløs om på sit værelse, hvor han forgæves blev forsøgt genoplivet af tililende holdkammerater.
Dani Jarque, der hele sit liv spillede for Espanyol, døde af et hjerteslag.
Forsvaren var tiltænkt at afløse klubbens mangeårige topscorer Raul Tamudo som anfører. Den ære nåede dog aldrig at overgå ham.
I august for to år siden ramte en lignende tragedie spansk fodbold, da Sevillas Antonio Puerta faldt om på banen. Her fik tililende læger genoplivet den spanske forsvarer, men 22-årige Antonio Puerta døde på hospitalet. Diagnosen lød på en hjertefejl.