Den ombejlede spanske midtbanespiller Isco kan meget snart være på vej væk fra Malaga.
Isco, som deltager ved det igangværende U/21-EM i Israel, hvor spanierne er kommet frem til finalen, siger, at både Real Madrid og Manchester City har tilbudt ham en kontrakt.
- Jeg har to tilbud. Jeg håber, at jeg snart kan træffe en beslutning, da jeg fortsat er på kontrakt i Malaga.
- Jeg ved, at både Manchester City og Real Madrid er fantastiske klubber. Jeg vil bare have, at det jeg gør, vil være det bedste for Malaga, siger 21-årige Isco ifølge AFP.
Manchester City har måske den fordel, at Iscos tidligere træner i Malaga, Manuel Pellegrini, netop er blevet præsenteret som City-manager.
- Det er korrekt, at jeg kender Pellegrini allerede. Jeg ved, hvordan han arbejder, og han har været meget vigtig for min karriere de seneste to år.
- Det er selvfølgelig en fordel, at jeg kender ham, men intet er afgjort endnu, siger Isco.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.