Døden kommer om eftermiddagen . Sådan hedder Ernest Hemmingways bog om tyrefægtning fra 1932. Men står det til den spanske tv-station TVE, skal den rykkes til efter børnenes sengetid.
Stationen vil ikke længere vise de populære tyrefægtninger i dagtimerne, da man mener, at det er skadeligt for børn.
Kritikere mener, at man ligger under for dyre-aktivister og er ved at udviske et vitalt stykke spansk kultur.
Indtil nu har det været et krav, at TVE har advaret sarte seere før en transmission, og at man har vist børnefjernsyn på en af stationen øvrige kanaler. Men det er altså ikke længere nok, så nu vil man kun sende korte sammendrag sent om aftenen.
Ikke overraskende er der nu ved at gå politik i sagen. Det konservative parti protesterer og Tyrefægternes Nationale Sammenslutning mener, at den socialistiske Zapatero-regering står bag dette skamløse, uretfærdige angreb på kulturen .