Spanieren Jesús Herrada (Movistar) var bedst, da rytterne på 2. etape af cykelløbet Critérium du Dauphiné mødte den første bjergetape.
25-årige Herrada spurtede sig til sejren på det afsluttende bjerg, hvor et forholdsvis stort felt af favoritter var med i finalen.
Han henviste franske Tony Gallopin (Lotto Soudal) til andenpladsen to sekunder efter. Briten Chris Froome (Sky) kom ind i samme tid på en ottendeplads, og dermed hentede han en smule ind på løbets førende i den samlede stilling, Alberto Contador (Tinkoff).
Spanieren fører med seks sekunder ned til australieren Richie Porte på andenpladsen, mens Froome på tredjepladsen nu er ni sekunder efter.
På tirsdagens etape slap et udbrud afsted, og det havde stadig mere end fire minutters forspring, da løbet gik ind til de sidste 30 kilometer.
Siden blev det opløst af Alexis Gougeard (Ag2r), der gik solo, men han måtte senere se sig opslugt, da det gik opad i finalen.
Her forsøgte flere sig på skift, og en fronttrio med blandt andre Gallopin så ud til at skulle afgøre etapen imellem sig, da etapen gik ind til de sidste to kilometer.
Men de mange angreb nede bagfra medvirkede altså i stedet til, at der var stort set samling på favoritfeltet, da den opadgående opløbsstrækning kom til syne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.