Spanier sprinter sig til etapesejr i Romandiet Rundt

Omar Fraile vandt 1. etape af Romandiet Rundt, mens Primoz Roglic overtog førertrøjen.
Omar Fraile fejrer sin sejr på 1. etape af Romandiet Rundt.
Omar Fraile fejrer sin sejr på 1. etape af Romandiet Rundt. Foto: Fabrice Coffrini/AFP

Det blev til spansk etapesejr, da 1. etape af cykelløbet Romandiet Rundt blev kørt onsdag i Schweiz.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Astana-rytteren Omar Fraile kørte fra de øvrige ryttere til sidst og vandt etapen, der blev kørt over knap 167 kilometer fra Fribourg til Delémont.

Italieneren Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida) blev nummer to på etapen.

Primoz Roglic fra LottoNL-Jumbo-holdet er ny mand i førertrøjen.

Sloveneren, der har en fortid som skihopper, fører i samme tid som australske Rohan Dennis fra BMC-holdet.

Primoz Roglic blev tirsdag nummer tre på prologen på fire kilometer.

Den blev vundet af australske Michael Matthews (Sunweb), men han formåede ikke at forsvare førertrøjen på 1. etape.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.