Den dramatiske trafikulykke ved Randers har nu krævet endnu et offer.
Et spædbarn på 11 måneder er død af sine kvæstelser efter ulykken, oplyser B.T. Dermed er tre blevet dræbt, mens to andre - begge børn - fortsat er i overhængende livsfare.
Ulykken skete lørdag på Hammelvej mellem Randers og Laurbjerg, hvor en personbil med en far, mor, en fem-årig søn og spædbarnet af uforklarlige årsager kom over i modsatte kørebane og ramte frontalt ind i den modkørende personbil, der blev kørt af en 64-årig farmor fra Ølgod og hendes tre børnebørn.
De to chauffører mistede begge livet på stedet ved ulykken.
To andre er fortsat i overhængende livsfare og er i respirator.
Alle pårørende er orienteret.