Var du udhvilet, da du vågnede i morges? Få ting kan som nattesøvnen påvirke vores dag – og forskningen afslører da også hele tiden nye facetter af søvnens vigtighed for både din mentale og fysiske sundhed. Men det er meget individuelt, hvor meget vi har brug for, og så er det en balance – både for meget og for lidt har negative konsekvenser.

Derfor kan det være svært at komme med gode råd og entydige anbefalinger om, hvordan og hvor meget vi skal sove. Heldigvis er det nemt at tjekke, om du får nok tid med hovedet på puden:

– Er du træt i løbet af dagen og falder i søvn til møder eller ved middagsbordet, så sover du for lidt, forklarer seniorforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Rigshospitalet i Gentofte.

Hun specialist i søvn og har været med til at skrive en rapport om søvn for Vidensråd for Forebyggelse. Lige nu forsker hun i, hvordan sygdommen narkolepsi opstår. På sigt håber hun, at den nye viden kan føre til, at man kan behandle sygdommen mere effektivt end i dag. Men det er ikke kun narkolepsipatienter, der kan drømme om en god nats søvn.

Kvinder skal sove 20 minutter længere end mænd: Læs hvorfor her

Hvorfor skal vi sove?

Glæden ved at være frisk og veludhvilet er så stor, at det nok er de færreste, som har lyst til at vælge søvnen helt fra. Men i en travl hverdag kan det være fristende at spare lidt på den tid, man bruger på det. Ofte kommer regningen dog prompte.

– Du skal ikke sove ret meget mindre, end du plejer, før vi kan måle, at du bliver påvirket af det. Hvis du bare går fra otte til seks timer et par nætter, er det nok til, at vi kan måle negative effekter af det. Det er ikke store påvirkninger, men det er nok til, at du ikke kan yde det optimale, advarer Birgitte Rahbek Kornum.

Hun er klar over, at sådan er det for de fleste en gang imellem, og det behøver ikke at være noget stort problem. Men hvis du gør det til en vane at spare et par timer på søvnen, synes hun, at du skal tænke over den betydning det har ikke at være på toppen og kunne yde dit optimale. Det er blandt andet reaktionsevnen, koncentrationen og indlæringsevnen, der bliver påvirket. Det betyder ikke, at vi slet ikke kan lære noget eller koncentrere os – vi gør det bare ikke så godt, som hvis vi havde været veludhvilede.

– Det er væsentligt, hvis du eksempelvis har planer om at køre bil, og du har fået for lidt søvn. En dårligere reaktionstid i trafikken kan jo få rigtig alvorlige følger. En anden ting, som bliver påvirket negativt, er vores selvvurdering. Den bliver mere urealistisk. Derfor tror vi typisk, at vi udfører vores opgaver lige så godt, som hvis vi havde sovet – men det gør vi ikke. Ud over de umiddelbare reaktioner, som for lidt søvn kan forårsage, så er der også langtidseffekter, som påvirker sundheden negativt. Hvis du sover for lidt, kan du blive syg, tidligt gammel og dø før tid. Det er en dyster profeti, som er nem at ligge søvnløs over. Statistisk set er der sammenhænge mellem kronisk dårlig søvn og folkesygdomme som fedme, diabetes 2 og hjertekarsygdomme samt flere mentale lidelser.

Drømmetydning: Sådan lærer du at forstå dine drømme

Sov for sundheden

Når lægerne opdager denne type af sammenhænge, er det altid svært at sige, hvad der er »hønen«, og hvad der er »ægget « – sover du eksempelvis dårligt, fordi du er overvægtig, eller er du overvægtig, fordi du sover dårligt? Det er en af de ting, som Alice Jessie Clark forsker i. Hun er postdoc i epidemiologi og folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

– Det er meget svært at skille ad, fordi de sygdomme, som er forbundet med dårlig søvn, ikke opstår akut i løbet af en periode med mangelfuld søvn. Du skal sove dårligt i flere uger eller måneder, før det begynder at have en effekt på risikoen for disse sygdomme. Samtidig ved vi, at dårlig søvn øger risikoen for, at vi tillægger os en usund livsstil, forklarer hun.

Studier har vist, at hvis man forstyrrer folks nattesøvn, så forstyrrer man også deres sult- og mæthedsfornemmelse, hvilket fører til at man overspiser og spiser både federe og sødere, end hvis man er veludhvilet. Ligeledes er du mindre tilbøjelig til at motionere, hvis du har fået for lidt søvn. Du bliver ganske enkelt for træt og uoplagt.

Søvn betyder meget for din sexlyst: Læs hvad søvn kan gøre her

En negativ søvnspiral

Herfra er regnstykket nemt: Du spiser for sødt og for meget, samtidig med at du motionerer for lidt. Derfor bliver du overvægtig, og du udvikler forskellige livsstilssygdomme. Men faktisk kan vi med lige så stor troværdighed lave regnestykket på alle andre måder: Du spiser for fedt og for sødt om aftenen og motionerer for lidt, og det ødelægger søvnen, så du bliver syg. Eller du er syg og sover derfor dårligt, så du kommer til at spise forkert og motionerer for lidt.

– Der kan nemt opstå en negativ spiral med dårlig søvn, usund livsstil og sygdom, og den bliver selvforstærkende, når den først er i gang, forklarer Alice Jessie Clark.

Præcis hvor lang tid du skal sove dårligt, før du bliver overvægtigt eller får hjertekarsygdomme er umuligt at svare på, og søvnen anses heller ikke for at være den eneste årsag. Kost, motion, rygning, alkohol og genetik spiller også væsentlige roller. Selv om det er svært at pege på, hvornår en dårlig nattesøvn bliver farlig, så er Alice Jessie Clark og Birgitte Rahbek Kornum enige om, at hvis du har problemer i et par uger, kan det være godt at være opmærksom, så du ikke får etableret dårlige søvnvaner, der er svære at ændre senere.

Det er hjernen, der sover

Når søvn har en betydning i forhold til vores sundhed, skyldes det, at der foregår en række vigtige processer i blandt andet hjernen og immunsystemet. Det sker hver eneste nat og er et væsentligt bidrag til vores sundhed.

– Når vi laver målinger af hjernens aktivitet, kan vi se, hvordan hjernen er fyldt med en summende aktivitet dagen igennem. Der er hele tiden processer i gang i hjernen. Når vi sover, ændrer aktivitetsmønsteret sig markant. Her er aktiviteten eksempelvis langsommere og mere bølgende, fortæller Birgitte Rahbek Kornum. En af de fremherskende teorier andet pumper affaldsstoffer væk under søvnen. Effekten er vist på mus, men der er meget store forskelle på mus og mennesker, så det er endnu usikkert, om den teori holder i forhold til mennesker. Viser det sig, at funktionen er den samme hos mennesker, vil det bekræfte betydningen af søvn yderligere, ligesom det kan være med til at forklare udviklingen af demens.

Uanset denne teori er forskerne dog enige om, at det primært er hjernen, der har behov for søvn.

– Kroppen får en pause og kan restituere sig, mens du sover, men det ser ud til at kroppen restituerer sig lige så godt, når du hviler dig, som når du sover. Det er i hjernen, de store forskelle mellem søvn og hvile findes, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.

Men der er nu også en anden og meget vigtig funktion i kroppen, som har behov for søvn – nemlig immunsystemet. Sover vi dårligt, så vil vores immunsystem også blive væsentligt dårligere til at beskytte os mod vira og infektioner.

– Det er en af de umiddelbare reaktioner. Når vi ikke sover godt, vil vi være mere modtagelige over for forkølelser og influenzaer. Det er ikke bare på et teoretisk plan – studier har vist, at det også forholder sig sådan i praksis, fortæller Birgitte Rahbek Kornum.

Hverken hun eller andre forskere har indtil videre været i stand til at finde frem til, hvorfor søvnen har denne indflydelse, men de kan måle, at den er der.

– Der opstår en ubalance i immunsystemet, som udløser en slags betændelsestilstand i kroppen. Det er ikke noget, du kan mærke, men det er en konstant påvirkning, som bl.a bidrager til udviklingen af fedme, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, uddyber Birgitte Rahbek Kornum.