En 16-årig pige, der har det med at gå i søvne, drattede tirsdag aften ud af et vindue i 2. sals højde i Ishøj syd for København.
- Vi får klokken 19.20 en anmeldelse om, at en 16-årig pige er faldet ud af et vindue, fortæller politiets vagtchef Peter Grønbæk.
Pigen landede på et havebord, men var ikke kommet mere til skade, end at hun kunne tale med betjentene, da de nåede frem.
- Men hun kunne ikke huske andet, end at hun var gået i seng og lå og sov, siger vagtchefen.
Ifølge pigen selv og hendes familie har hun problemer med, at hun går i søvne.
- Det har hun så gjort her til aften, hvor hun er kravlet op og er faldet ud af vinduet, som stod åbent, fortæller Peter Grønbæk.
Pigen blev bragt til tjek på Rigshospitalets Traumecenter, men er ikke kommet noget alvorligt til.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.