Det kan ikke siges med sikkerhed, hvor meget stifteren af transportselskabet Danx, Søren Gønge, i efteråret fik, da han solgte til tre investorer.
Men Finans har kigget i det nye regnskab fra Søren Gønges personlige holdingselskab, og her tegner der sig et billede af et trecifret millionbeløb.
Overskuddet i Søren Gønges holdingselskab er gået fra 13,6 millioner kroner til 292 millioner kroner.
- Jeg sad i stolen og sov, når de (familien, red.) kom. Så vækkede de mig, og så gik vi i gang, fortalte Søren Gønge til Finans, da han i oktober blev kåret til Årets Ejerleder i Region Hovedstaden.
Finans konstaterer også, at Søren Gønges mangeårige følgesvend i Danx' direktion, Bob Thorhauge, også kan notere en pæn stigning af millioner på bundlinjen.
Efter salget er overskuddet i Bob Thorhauges personlige holdingselskab steget fra 2,4 millioner kroner til 64,9 millioner kroner.