Sosu-assistenten Susanne Bonde fra Tårnby er træt af at høre på sundhedsminister Sophie Løhdes (V) udtalelser om, at de ældre plejehjemsbeboere skal 'ud af morgenkåben og i arbejdstøjet.'
For mange af de ældre er slet ikke i stand til at blive inddraget mere i de daglige praktiske gøremål, mener Susanne Bonde, der nu inviterer ministeren på besøg på det plejehjem, hun arbejder på.
Det skriver Fagbladet FOA.
"Jeg tror ikke, du er klar over, hvor dårlige de ældre er på plejehjemmene, fordi de i dag skal være længst muligt i eget hjem. "
Fru Hansen har ikke overskud
Sådan skriver Susanne Bonde blandt andet i invitationen til ældre- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Og hvis personalet på plejehjemmene skal - som Løhde ønsker det - inddrage de ældre mere i praktiske gøremål, så kræver det også flere ressourcer og hænder, understreger Susanne Bonde.
"Selvfølgelig skal vi bevare de ressourcer, som de ældre har. Men for Fru Hansen kan det kræve meget energi bare at vaske sit ansigt, og så er der ikke mere overskud tilbage til andre praktiske gøremål," siger Susanne Bonde til Fagbladet FOA.
Sundhedsministeren holder ferie til tirsdag den 2. august, men derefter håber Susanne Bonde på at få et svar på invitationen, skriver Fagbladet FOA.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.