I Yemen er der lige nu voldsomme kampe mellem regeringstro soldater og civile oprørere i hovedstaden Sanaas gader.
Det meddeler det franske nyhedsbureau AFP.
Det sker dagen efter, FN i hårde vendinger opfordrede præsident Saleh til at gå af.
Ifølge øjenvidner er hovedstaden Sanaa sort af røg, og siden de tidlige morgentimer har byen runget af eksplosioner.
Indtil videre er der ikke forlydender om dræbte.
Ligesom i mange andre arabiske lande gør civilbefolkningen oprør mod mange års diktatur.
I går var der ligeledes voldsomme kampe i Syrien. Her blev flere dræbt efter uroligheder i forbindelse med fredagsbønnen.
Kilde: AFP