Blondiner har det sjovere, siger man. Men gælder det også, når en sort mand ifører sig en blond paryk? Den mener den amerikanske rapper Snoop Dogg tilsyneladende.
I en ny video, som rapperen selv har lagt på YouTube, optræder han således som en hvid fyr, der prøver at få kontakt til hvide singlekvinder "der er ude på sjov".
I videoen, der allerede er blevet set knap 24.000 gange på YouTube, giver Snopp Dog sig ud for at være den hvide bebrillede fyr Todd fra datingsiden "White Guys Connect".
- "White Guys Connect" er et sted, hvor hvide fyre leder efter friske singlekvinder til at have det sjovt med. Ring til os, siger Snoop Doggs karakter, Todd, blandt andet i videoen.
Rapperen, der især er kendt for sit megahit "Drop it like it's hot" fra 2004, spiller på alle sine hvidmands-tangenter i kontaktannoncen for det fiktive datingsite.
- I min fritid holder jeg af at spille paintball, hækle og lave lidt spoken word, siger den blonde Todd med sit bedste hvidmands-scoresmil.
Skulle der være nogle friske singlekvinder derude, der har fået lyst til at lære Todd bedre at kende, kan Toods - alias Snoop Doggs - video ses her: http://www.youtube.com/watch?v=-pKeTHbTxHU
Snoop Dogg er privat gift på 18. år med sin kæreste Shante Broadus, som han mødte, da de begge gik i High School.
Newspaq