I nat den 28. marts 2021 skifter vi fra vintertid til sommertid. Det vil sige, at klokketiden søndag den 28. marts 2021 klokken 02.00 ændres til klokken 03.00. Så "mister" vi desværre en time, til gengæld bliver det længere lyst om aftenen.
Den gamle huskeregel med havemøbler, som symbol på ure er altid god: Havemøbler tages frem om sommeren og stilles tilbage om vinteren.
I dag har de fleste dog smartphones, computere etc., som automatisk skifter tiden for os. Kun armbåndsure, det gamle køkkenur, vækkeuret eller det i komfuret, skal man huske at stille frem. Og meget vigtigt: De automatiske parkeringsure i bilerne, som ikke selv stiller tiden.
Mange får irriterende bøder lige efter sommertid/vintertids-dagene, og p-vagterne har kronede dage her. Man kan nemlig ikke påberåbe sig ret til ikke at få bøde, fordi det dumme parkeringsur ikke følger med tiden.
Europa-Kommissionen har i september 2018 foreslået at afskaffe det halvårlige skift. Forhandlingerne i Ministerrådet har ligget stille under de seneste EU-formandskaber og har derfor ikke resulteret i en enighed blandt medlemslandene, og det er derfor usikkert, om og hvornår det kommer til at ske.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.