Væltede træer, knuste tage og op mod 30 vandskader i hele landet.
Det blev konsekvensen af den sommerstorm, der mandag og natten til tirsdag rasede hen over Danmark. Værst er skaderne i Nordsjælland, hvor Danmarks Meteorologiske Institut målte vindstød af op til stærk stormstyrke.
Det skriver jp.dk.
Ifølge netavisen måtte Falck rykke ud til 40 stormskader i netop Nordsjælland i løbet af natten til tirsdag og tirsdag morgen. I Hillerød var et træ for eksempel væltet ned over et hus. Ingen kom dog til skade, skriver jp.dk
Netavisen oplyser også, at en mand fra Møn fik et træ i hovedet under uvejret. Han blev efterfølgende kørt til Nykøbing Falster Sygehus til observation for hjernerystelse.