Lørdag: Tørt med en del sol.
Søndag: Solrigt og varmt.
Sådan lyder DMI s vejrmelding for den kommende weekend. Et par dage mere med byger og regn - og så får vi endelig sol og sommer, lover vagtchef Mogens Bendtsen.
- Det kommer til at smage en hel del af sommer med temperaturer lokalt helt op til 25 grader, siger vagtchefen.
Men han tilføjer desværre også:
- Det gælder bare om at nyde det, for mandag og tirsdag kommer der igen regn ind fra øst, siger Mogens Bendtsen.
Og han tør ikke spå om, hvad der så sker senere i næste uge.
- Men vi kan da håbe på mere sommer, siger han.