Parasolen skal skiftes ud med paraply i løbet af denne uge, fortæller vagthavende meteolog hos DMI.
Er det slut med sommervejret?
- Ja, det er det sådan set. Og det er ikke til at sige,
hvornår det gode vejr vender tilbage, siger vagthavende ved DMI og fortsætter.
- I dag er jo flot. I morgen kommer der lidt flere skyer, og
det bliver lidt køligere i vejret, men generelt bliver det pænt nok.
Temperaturerne i morgen ligger mellem 20 og 27 grader.
Onsdag begynder billedet af en våd sommer dog at tegne sig.
- Onsdag er en blandingsdag. Her får vi sol, men også lidt
byger. I Nordvestjylland bliver det decideret regnvejr.
Og derefter går det for alvor løs.
- Efter onsdag kommer der masser af regn, og temperaturerne
vil ligge mellem 15 og 20 grader. Vi vil også se torden og lyn, måske specielt
på fredag. Der er ikke noget, der tyder på, at det stopper. Næste
mandag vil det måske blive nogenlunde vejr igen, men det er stadig meget
usikkert, lyder meldingen fra DMI.
Det var da dårlige nyheder.
- Ja, specielt fordi min ferie starter i morgen, siger vagthavende ved DMI.
Det kommer nok ikke bag på mange, at varmen har været ekstra høj i de seneste fire-fem dage. I Karup nåede temperaturen op på 31,1 grader søndag, og i Esbjerg, i det central Jylland og flere steder på Sjælland blev der målt temperaturer tæt på 30.
- I gennemsnit når vi kun over 30°C i juni hvert 10. år, men faktisk er
det sådan, at vi også havde en dag i juni 2006, hvor vi nåede så højt
op, fortæller meteorolog Kim Sarup til jp.dk