Tilbage i 2019 gik de fra hinanden efter otte år sammen.
For tre år siden fandt de så sammen igen, men Laura Drasbæk og 59-årige Lasse Spang Olsen bor fortsat hver for sig.
Og det er der gode grunde til, fortæller Laura Drasbæk til billedbladet.dk.
- Det gode ved at bo hver for sig er, at man er alene, når man er alene, og det er vidunderligt. Jeg har et hjem, jeg selv bestemmer over, og jeg behøver ikke at tage hensyn til nogen, fortæller stjernen fra "Sommerdahl" til ugebladet.
I stedet besøger kæresteparret hinanden - og det ender oftest med, at hun besøger Spang Olsen.
Han bor nemlig større, har ild i pejsen og bor i lækre skovområder, lyder det fra 50-årige Laura Drasbæk.
- Når jeg kommer hjem, kan jeg selv bestemme, om jeg vil have aftensmad eller ej, og om jeg vil lade opvasken stå. Jeg kan godt lide at forblive i min egen boble, siger Laura Drasbæk.