Ifølge JydskeVestkysten har en kvinde angiveligt snydt flere end 70 personer for penge i forbindelse med udlejning af campingvogne.
Kvinden erkender overfor de ramte, at hun skylder flere personer penge. Og udover at hun ikke leverer campingvognene og dermed ødelægger mange familiers planlagte ferie, så vil hun heller ikke betale pengene tilbage.
Snyderiet er angiveligt sket via Facebook-siden "Udlejning af campingvogne mv.", hvor kvinden udlejer campingvognene.
Her har hun lejet campingvognene ud mod et depositum, og står anklagerne til troende løber snyderiet op over 175.000 kroner.
Ifølge JydskeVestkysten er kvinden meldt til politet, som ønsker ikke at kommentere sagen, fordi der er tale om anklager mod en konkret person.