Fødevarestyrelsen advarer i en pressemeddelelse om, at et stort parti boller fra Kohberg med sidste salgsdato 18. marts muligvis kan indeholde metalspåner og derfor hurtigst muligt bør kasseres eller leveres tilbage.
Bollerne er solgt i REMA 1000 og dagligvarebutikker over hele landet. Ifølge Fødevarestyrelsen kan metalspåner give skader i mund og svælg.
Ifølge Fødevarestyrelsen er de mulige metalspåner et resultat af en produktionsfejl hos Kohberg, og man bør som forbruger levere brødet tilbage eller kassere det, hvis man har følgende produkter derhjemme i skabet:
Kohberg Stenovnsbagt Hvede Ciabatta
Nettovægt: 420 g
Bedst før: alle datoer til og med 18.03.2018
EAN stregkode: 5701246 106901
Solgt i: Alle dagligvarebutikker i Danmark
Kohberg Stenovnsbagt Fuldkorns Ciabatta
Nettovægt: 420 g
Bedst før: alle datoer til og med 18.03.2018
EAN stregkode: 5701246 106918
Solgt i: Alle dagligvarebutikker i Danmark
REMA 1000 Stenovnsbagte Ciabatta Stykker
Nettovægt: 420 g
Bedst før: alle datoer til og med 18.03.2018
EAN stregkode: 5705830 007360
Solgt i: REMA 1000 i hele landet
Kohberg Antons Grødboller
Nettovægt: 450 g
Bedst før: alle datoer til og med 18.03.2018
EAN stregkode: 5701246 005662
Solgt i: Alle dagligvarebutikker i Danmark