Weekendvejret tegner flot fredag og søndag, mens lørdag bliver domineret af regn og hård vind.
"Hvis man vil nyde solen, så bliver fredag og søndag ganske fine, dog kommer der flere skyer hen mod fredag aften," siger vagtchefen hos DMI, Mogens Bendtsen, til Newspaq.
Temperaturen vil hele weekenden ligge på 10 til 13 grader.
Lørdag tegner til at blive en dag for 'rigtige klær'. Vinden kommer til at ruske op til kulingstyrke ved kysterne, og vi får masser af byger.
"Men hvis man står tidligt op i de østlige egne, så kan man godt være heldig at få morgensol, inden regnen tager over," lyder det fra DMI.
Søndag er regnen passeret, så der skulle være gode chancer for nogen sol.
Vinden vil holde sit faste tag i Danmark weekend igennem, så selv når solen skinner, vil der blive brug for vindjakken.
Nordvestjylland får dog også søndag byger.
-Newspaq