Burmas militærdiktaturs tålmodighed er ved at være opbrugt. Regimet sendte et tydeligt signal om, at det har tænkt sig at slå hårdt ned på kommende anti-junta demonstrationer, da 11 militærlastbiler med bevæbnede betjente og soldater i dag indtog den centrale del af Burmas største by Rangoon. Samtidig indførte militærstyret tirsdag aften udgangsforbud for natten. Forbuddet gælder i to måneder.

Betjentene rykkede ind efter tusindvis af buddhistiske munke for ottende dag i træk protesterede mod landets militærregime. Op mod 100.000 mennesker anført af 20.000 munke var på gaden mandag i det ulmende oprør, som burmeserne har navngivet Safran-revolutionen med reference til munkenes røde kjortler.

Frygt for blodbad

Demonstrationerne i Yangoon er de største protester mod Burmas militærdiktatur siden oprøret i 1988, hvor omkring 3000 mennesker blev dræbt under demonstrationer imod regimet. Men trods militærets advarsler forventes det, at munkene vil fortsætte deres protester de næste par dage.

Annette Berentzen er generalsekretær i Den Danske Burma Komité. Hun frygter, at militærets indtog i Rangoons gader vil resultere i et voldeligt opgør med munkene.

»Det er et signal om, at militærregimet ikke vil acceptere flere demonstrationer. Der er intet, der tyder på, at de er villige til at gå i dialog. Og hvis munkene trodser militæret, kan det ende med et regulært blodbad.«

Den vurdering er antropolog Michael Gravers, der har beskæftiget sig med Burma i mange år, enig i.

»Militæret vil beholde magten for enhver pris. Og hvis munkene går på gaden igen, så skyder militæret.«

Internationalt pres

I dag udtrykte EU-Kommissionen sin bekymring over militærets tilstedeværelse i Rangoon. Og i sin tale ved FN s Generalforsamling i New York sagde USA s præsident Bush, at USA vil indføre nye sanktioner imod Burmas militærjunta.

Michael Gravers mener dog, at det kræver en dialog mellem Burmas militærregime og oppositionen, hvis det på sigt skal lykkes af indføre demokrati i Burma.

»Det er vigtigt at opretholde sanktionerne for at støtte oppositionen. Men man kunne godt ønske, at FN pressede mere på for at få en dialog i gang mellem militæret og oppositionen.«