To maskerede mænd åbnede torsdag ild mod en militærbus i Cairo og dræbte en egyptisk soldat. Yderligere tre blev såret ved angrebet.
Bussen var en del af det egyptiske militærpoliti og var på vej igennem hovedstaden, da den pludselig blev beskudt.
'Der var to skytter. Den ene af dem var maskeret og sad på en motorcykel. De affyrede mange skud mod bussen. Fire personer er såret i alt, og den ene er død,' siger Mohamed El Alfy, Oberst, leder af efterforskningen.
Det er endnu uvist, hvem der står bag angrebet, men der har, i de otte måneder der er gået, siden Egyptens tidligere præsident, Mohamed Mursi, blev væltet, været angreb mod det egyptiske militær, hvor motorcykler ofte er blevet brugt af gerningsmændene.