Klokken 13 i dag tager familie, venner og kolleger afsked med den afdøde soldat Rune Westy Nielsen, når han bliver begravet i Ubberup Kirke i Kalundorg.
Den 31. oktober blev han hårdt såret under en fodpatrulje i Helmind-provinsen i Afghanistan.
Han døde senere - den 17. november - af sine kvæstelser på Rigshospitalet.
Begravelsen vil være en civilbegravelse med militært islæt - det vil sige, at forsvaret vil være repræsenteret af chefen for Gardehusarregimente samt kolleger fra Gardehusarregimentet.
Rune Westy Nielsen var den 29. danske soldat, der har måtte lade livet i krigen i Afghanistan. I alt er 30 danske soldater døde.
Det seneste offer er en 23-årig konstabel, der blev dræbt af en sprængladning i onsdags.