Om soldaten er uden for livsfare, kan Hærens Operative
Kommando endnu ikke oplyse.
Men den kan sige, at de to kammerater, der var med
ham i det pansrede køretøj, slap derfra rystede og chokerede men fysisk
uskadte. De kunne senere selv kontakte deres pårørende og fortælle, at de slap
billigt.
Deres kammerat er lige nu under behandling på det britiske
felthospital, Camp Bastion. Her lyder eneste melding, at soldaten er alvorligt
såret i benene.
De tre danske soldater var på Ørkenpatrulje i
Helmand-provinsen, klokken 11 dansk tid, da det massive pansrede køretøj de
kørte i, en Mowag Eagle, pludseligt ramte en mine.
Efter ulykken blev de tre danskere blevet fløjet med helikopter til
felthospitalet i Camp Bastion, men når lægerne siger god for det, skal den
danske soldat hjem til Danmark, oplyser Hærens Operative Kommado.
Ørkenholdet deltager i øjeblikket i en operation, der skal skabe sikkerhed i
Sangin dalen, så de afghanske sikkerhedsstyrker selv kan varetage sikkerheden
her og genopbygningsarbejdet kan komme i gang.
Den såredes pårørende er underrettet.