Det holdt hårdt, men efter 120 minutters intens fight er FCK klar til de afgørende kvalifikationskampe til Champions League.
Efter 1-1 dramet i Jerusalem mod hjemmeholdet Beitar var det en glad cheftræner, Ståle Solbakken, der gjorde status.
- Vi spiller en helt fantastisk kamp, helt på niveau med vores bedste
kampe i Champions League. Vi holder et stærkt israelsk mandskab fra
chancer i en hel time, og så scorer de på den første de får. Men vi
havde kræfterne og jeg så ingen grund til at skifte ud, før det var
absolut nødvendigt, siger Ståle Solbakken til FCK s hjemmeside, Fck.dk.
Det vigtige udebanemål blev sat ind af svenske Marcus Allbäck i den forlængede spilletid, men det var en dansker, der løb med den største ros fra chefen.
- Egentlig vil jeg ikke fremhæve nogen frem for
andre, for alle 13 yder et utroligt arbejde - en perfekt indsats. Skal
jeg nævne nogen, så var Jesper (Grønkjær, red.) og Jesper (Christiansen, red.) helt outstanding.
I den afgørende kvalifikationsrunde om adgangen til det lukrative gruppespil i Champions League skal FCK møde Benfica fra Portugal. Første kamp spilles i Lissabon om en uge.