Blæst, oversvømmelser og snestorm.
Danmark har i de sidste dage for alvor mærket vejrets vilde luner.
I "orkanens øje" var også skuespilleren og forfatteren Sofie Lassen-Kahlke, som i den forgangne uge blev ufrilligt fanget sammen med 900 andre passagere på Oslobåden.
Det fortæller eb.dk, ligesom Sofie Lassen Kahlke også selv har skrevet om oplevelsen på sin profil på det sociale medie Instagram.
Sammen med de øvrige passagere fik Sofie Lassen-Kahlke nemlig en ekstra overnatning ombord på færgen, der var forhindret i at komme i land på grund af vejret.
På Instagram skriver skuespilleren og forfatteren.
- Kan man stadig godt nå at skrive godt nytår herinde? Det er en kende sent, det indrømmer jeg blankt. Men altså, jeg havde simpelthen behov for at placere mit hoved i en stor norsk snedrive kun afbrudt kortvarigt af lidt mysterielæsning foran pejsen. Og da jeg så endelig var klar til at tage hovedet op derfra igen, synes vejret at jeg skulle tilbringe et ekstra døgn på havet, skriver Sofie Lassen-Kahlke i opslaget, du kan læse i sin fulde længde herunder.
Over for eb.dk bekræfter Sofie Lassen-Kahlke, at episoden, hun i opslaget henviser til, er den på Oslobåden, der heldigvis endte lykkeligt, da alle passagerne kom sikkert i land igen.
- På grund af de meget vanskelige vindforhold måtte vi ligge og vente på at kunne sejle i havn. Det har vi så kunnet tidlig morgen torsdag. Så nu er alle passagerer kommet i land igen, lød det ifølge mediet fra DFDS ifølge Ritzau.
Sofie Lassen-Kahlke er aktuel med krimien "Adams Arv", som du kan finde lige her.