Der er langt fra den hårdkogte Sarah Lund i "Forbrydelsen" til virkelighedens Sofie Gråbøl.
For modsat Sarah Lund kan Sofie Gråbøl med hånden på hjertet kalde sig lykkelig. Her fire år efter en smertefuld skilsmisse fra instruktøren Jacob Thuesen er den 41-årige skuespiller nu ovenpå igen.
"Strindberg siger, at glæde og smerte er to uadskillelige sider af samme sag. Smerte gør ondt, men det udvikler os også - og hvis du ser lykke på dén måde, er svaret ja, jeg er lykkelig," siger Sofie Gråbøl.
Rollen som alenemor har hun også lært at nyde. For hvor Sarah Lund nærmest er blevet fremmed over for sin teenagesøn, efter hendes kæreste forlod hende og flyttede til Sverige, så kan Sofie Gråbøl ifølge billedbladet.dk ikke komme hurtigt nok ud af den røde sweater og hjem til sine børn.