Villy Søvndal ser vagtsomt på det hvide A4-papir.

Nyhedsavisen har lagt det blanke ark på bordet foran ham og bedt ham tegne sin egen version af en Muhammedtegning som en personlig kommentar i enten tekst eller tegning.

»Jeg tegner frygteligt dårligt. Da jeg læste til skolelærer, måtte min censor krybe sammen af grin over noget, jeg havde tegnet,« siger Villy Søvndal.

Han lader papiret ligge på bordet.

Det er stadig kontroversielt, og potentielt livsfarligt, at tegne Muhammed, selv om Villy Søvndal for nylig ændrede sin holdning til Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Da de blev trykt, kaldte han dem »stupide og ondskabsfulde,« men efter afsløringen af de formodede drabsplaner mod tegneren Kurt Westergaard mener Villy Søvndal i dag, at tegningerne var nødvendige.

»Danske muslimer må forstå, at det må man kunne tåle i et demokratisk samfund. Så må de lære at tage den lidt mere med ro. Dogmer skal diskuteres frit, også læresætninger og trossætninger. Det er afgørende, at det er fornuft og argumenter, der styrer vores politiske liv,« slår Villy Søvndal fast.

Birthe Rønn svigter

SF-formanden er blevet kritiseret af sit eget bagland for at ændre holdning og skærpe retorikken mod islamiske fundamentalister. Først bad han den fundamentalistiske forening Hizb-ut-Tahrir om at gå »af helvede til,« og bagefter gjorde han klart, at det var en fejl, da han fordømte Jyllands-Postens tegninger.

I dag slår han fast, at religion fylder for meget i integrationsdebatten. Han vil åbne en ny debatfront, ikke mellem danskere og indvandrere, men mellem demokrater og anti-demokrater. Han kritiserer blandt andet integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) for at lukke islam ind på Christiansborg.

»Birthe Rønn Hornbech har inviteret en imam fra Islamisk Trossamfund for at diskutere et verdsligt spørgsmål som integration. Det officielle Danmark henvender sig hele tiden til imamerne. Det er med til at placere imamerne på en plads, der ikke giver mening,« siger Villy Søvndal.

Muslimer må råbe op

Integrationsministeren indkaldte for nylig til et møde med Islamisk Trossamfund, efter at trossamfundet deltog i en demonstration arrangeret af Hizb-ut-Tahrir, der vil afskaffe demokratiet. Islamisk Trossamfund hævdede desuden, at det skete på vegne af 1,2 milliarder muslimer, da man forgæves sagsøgte Jyllands-Posten for at krænke muslimske følelser.

I stedet for de religiøse muslimer foretrækker Villy Søvndal, at den nye dagsorden bliver sat af de indvandrere, der lever almindelige liv uden at gøre deres personlige tro til et offentligt anliggende.

»Jeg vil opfordre dem til at sige fra over for de ekstreme. Enten ved at gå ind i et politisk parti, skrive læserbreve eller ved at arrangere en demonstration. Men de må komme med et synligt udtryk for, at de mange ikke vil repræsenteres af de ekstreme grupper. De verdslige skal sige fra, når ekstreme grupper udtaler sig på vegne af alle danske indvandrere. Ligesom danskere siger fra over for Jonni Hansen.«

Der har ikke været nogen demonstrationer imod terror og mordtruslerne. Er det ikke svært for dig at forsvare de indvandrere, der ikke siger fra?

»Jeg vil gerne høre mere til dem. Nogle tyrkiske grupper har allerede sagt, at de ikke føler sig repræsenteret af imamerne. Jeg synes, at de stemmer skal tydeligere frem i debatten. De virkelige ofre er de 90 procent, der vil leve et normalt liv, men ikke får lov til det, fordi de er klemt mellem Pia Kjærsgaard og Hizb-ut-Tahrir.«

Truslen mod tegneren

I Holland blev instruktøren Theo van Gogh dræbt med en kniv på gaden i 2004, fordi han stod bag den islamkritiske film »Submission.« Hans partner, somalieren Ayaan Hirsi Ali, har siden levet under dødstrusler og konstant beskyttelse. Forfatteren Salman Rushdie lever også under jorden i USA på grund af sin bog »De sataniske vers« fra 1988. Andre lande har således mærket truslen fra islamiske fundamentalister for længst, men det var først, da mordtruslerne kom til Danmark, at Villy Søvndal ændrede holdning.

»Når der er trusler mod en tegner, så er det ren refleks at danne en ring og sige, at nu stopper legen,« forklarer Villy Søvndal.

Instruktøren Van Gogh blev dræbt i Holland for flere år siden. Hvorfor ændrer du holdning, når en dansk tegner bliver truet?

»Da tegningerne blev trykt, startede vi med en debat om, at ytringsfriheden ikke skulle indskrænkes. Så foreslog kulturredaktør Flemming Rose en alliance med iransk avis, der gør grin med holocaust. Der blev jeg betænkelig. Der er forskel på en imaginær ting som en religiøs person og så at gøre grin med at slå seks millioner mennesker ihjel. Og så ville regeringen ikke mødes med de muslimske landes ambassadører. Det var det, jeg forholdt mig til dengang.«

Han tilføjer dog, at SF altid har kritiseret ekstreme og antidemokratiske kræfter.

»Nu siger vi det lidt skrappere end før, men situationen er også skærpet med dødstruslerne mod Kurt Westergaard.«

Men det er jo kun i Danmark, at situationen er skærpet. Er du ikke lidt sent ude?

»Det kan man jo altid mene. Jeg har også været optaget af andre ting i politik. Jeg vil ikke undskylde, at jeg har været optaget af Irak-krigen, førtidspension, starthjælpen. Men vi kunne alle have været skarpere. Det ville jeg ønske, at vi havde været.«