Søster udeblev fra terrorsag

Søsteren til den terrortiltalte dansker i Bosnien med forbindelse til Glostrup-sagen udeblev fra fredagens retsmøde.

Hvad var det, der sendte en ung dansk mand fra Hvidovre med tyrkisk baggrund til Bosnien, hvor han endte i en lejlighed pakket med sprængstoffer? Det skulle søsteren til den terrortiltale AC fredag have kastet lys over i Østre Landsret, men hun udeblev fra dagens retsmøde.

»Det må hun ikke. Hun må gerne nægte at udtale sig på grund af sin tætte relation til den tiltale, men hun kan ikke bare blive væk,« siger anklager Jørgen Jensen.

Terrorsagen i Sarajevo er vævet tæt sammen med sagen mod fire andre unge mænd fra Glostrup, som i disse dage står tiltalt i Østre Landsret for planlægning af terror. På grund af sygdom hos anklagemyndigheden i Bosnien er sagen i Sarajevo udskudt en måned.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.