Versioneret til web af redaktionen, FEMINA, Aller Media
Præst, forfatter og debattør Sørine Gotfredsen har altid sat friheden højt. At hverdagen ikke var fyldt med logistisk, og at planerne kunne laves om fra det ene øjeblik til det andet. Sørine har altid kun været sig selv. Der har været mænd, men aldrig nogen, hvor børn var et relevant emne. Og selvom hun som præst har døbt omkring 500 af dem, har hun aldrig selv tidligere længtes efter at blive mor. Men.
- For nogle år siden ville jeg have forsvoret, at jeg nogensinde skulle fortryde. Men nu kan jeg mærke, at jeg muligvis kommer til det, fortæller Sørine i denne uges FEMINA.
- Altså… jeg er begyndt at overveje, at jeg synes, der er et element af pligt forbundet med det.
Siger du, at man SKAL have børn?
- Ja, simpelthen. Hvis man kan. Så man er med til at føre slægten videre. Så man ser det som en del af sin opgave i livet at give livet videre og ikke kun selv nyde det, men også være med til at sørge for, at ANDRE kan komme til at nyde det. Meningen med livet er vel egentlig at skabe liv. Det er en elementær opgave at give gaven videre.
”Jeg skulle have et barn for at blive voksen”, siger komikeren Christian Fuhlendorff på femina.dk
Så du er nærmest i konflikt med din egen tro?
- Ja, det er jeg. Det var ikke gået op for mig i sin klarhed før, men efter det frygtelige angreb i København i februar sidste år, sagde både Dronning Margrethe og Helle Thorning-Schmidt, at vi skulle stå sammen om de danske værdier og føre dem videre. Så tænkte jeg: ÉN af måderne, man kan bringe de danske værdier videre på, er helt banalt og konkret ved at få nogle børn, som man opdrager efter det, man synes er vigtigt. Og så tænkte jeg også: ÆV, sådan kunne jeg have bragt værdierne videre – ved at få tre børn og opdrage dem i min ånd. Jeg har svigtet en opgave, som ligger ligefor, for jeg er skabt til at føde børn, og jeg har ikke gjort det.
Sent moden
En af grundene, til at børnene kom, var, at hun var længe om at blive moden, som hun selv siger.
- I vores tid kan man være barn nærmest hele livet, fordi man ikke bliver afkrævet et ansvar, og fordi man kan vælge alting selv. Så vælger man som Peter Pan og siger: Jeg skal stadig være barn og have det sjovt og gøre, hvad jeg vil.
- Jeg fortryder, at jeg har været for længe om at blive moden. Jeg har spildt nogle år på at være for dum. Altså på at være for tankeløs og for selvoptaget på den barnlige måde. Det ÆRGRER mig, at jeg blev så sent moden. Det har altså en pris at lege Peter Pan i så mange år, fordi man en dag risikerer at se tilbage og indse, at nogle af de år har været spildte. Det er nu engang en naturlig del af menneskets sjælelige og fysiske udvikling, at man prøver at stifte familie og får det dér enorme selvblik spredt ud på noget andet end sig selv.
Skuespilleren Mikkel Boe Følsgaard er blevet et 10 % gladere menneske, efter han har fået børn. Det siger han på femina.dk
Ingen mand
Sørine har ikke nogen mand. Faktisk har hun aldrig boet sammen med en. Det har hun heller aldrig længtes efter. De har været der, mændene. Men det har været ”sådan lidt i luksusudgaven.”
- Det er alle de gode ting, man kan foretage sig sammen, og så slipper man for at skændes om det dér køleskab, og man er ikke forpligtet på sure ting. Det er en gratis luksuriøs tilstand, hvor man kun laver det sjove, og så ses man ikke, før man skal lave noget sjovt igen. Det kan selvfølgelig godt blive lidt overfladisk, men hvis man har kendt hinanden længe, kommer man tæt på hinanden, og der er lige nøjagtig den balance, hvor man får tryghed og selskab og et sexliv for den sags skyld – men hvor man ikke behøver at tilpasse sig eller skære noget væk for den andens skyld. Der er ikke så mange kompromiser, det indebærer kun plusting. Selvfølgelig har jeg da tænkt på, om det i længden er nok, men det vil vise sig.
Mange andre i din situation ville fastholde, at de havde taget det rigtige valg i ikke at ville have børn?
- Ja, men jeg tror ikke altid, det er sandt. En oplagt teori er da, at hvis man siger: Jeg har valgt ikke at få børn, så kan der være nogle sorger forbundet med det. Måske har ingen ØNSKET at få børn med én. Måske er der en sørgelig virkelighed inde bagved. Så er det smartere at sige, at ”det er noget, jeg har valgt”, så virker man lidt stærkere og selvstændig og ovenpå. I vores tid er der i høj grad noget attraktivt forbundet med at være en, der kan styre sit liv selv. Det ligger i hele individtænkningen, at vi former vores egen tilværelse. Hvis virkeligheden så er, at man ikke formede den, men at man aldrig fik det, man drømte om, fordi ingen gad ha’ én, eller man ikke mødte den rigtige mand, eller hvad ved jeg, så er det noget mere smart at sige det andet. Jeg er helt overbevist om, at det er en del af det.
Christian Bitz: I kvinder er simpelthen for hårde ved jer selv
Ville du ønske at der var en mand, der havde ønsket at få børn med dig?
Ja, det ville jeg. For så ville jeg med meget større overbevisning kunne sige, hvad jeg egentlig har valgt. Nu sidder jeg lidt i en gråzone, hvor jeg ikke rigtig ved, hvad der er hvad. Jeg ved, jeg aldrig har længtes efter det. Men det kan jo være, fordi jeg aldrig har mødt en, der har længtes sammen med mig. Nogle gange skal man måske være to til at længes og opdage, at der er noget at længes efter. Så jeg er ked af, at jeg aldrig har mødt en mand, som har åbnet det rum for mig. For så kunne mange ting have været anderledes. Og så vil nogen måske sige: Jamen, du har ikke gjort nok selv. Og det er også rigtigt. For så meget har jeg ikke ønsket det, at jeg har gjort noget for det.