Landskamp · Den danske landsholdskeeper Thomas Sørensen overvejer sin fremtid i Premier League-klubben Aston Villa. Målmanden har nemlig fået smag for internationale kampe, og dem har der været langt imellem i den midtengelske klub, hvor Sørensen har været siden 2003. »Når jeg ser andre spille Champions League eller UEFA Cup, så tænker jeg, at jeg gerne vil være med. Det må jeg så snakke med min rådgiver om,« siger Thomas Sørensen til Jyllands-Posten.
Ifølge engelske medier er Aston Villa på jagt efter en afløser for danskeren, fordi han ikke er sikker nok ude i straffesparksfeltet. SOKI