Det danske fodboldlandshold ankom lørdag morgen i Sydafrika, hvor de i højere luftlag skal forberede sig på den tynde luft, som flere af VM-kampene bliver afviklet i.
Oppe i højden finder man også holdets angrebs-joker Søren Larsen.
Han blev en af Morten Olsens 23 udvalgte, selvom træningen hjemme i Danmark ikke ligefrem har været målrig. Newspaq mødte Larsen kort inden afrejse.
"Den der måltørst er der ikke rigtig endnu. Men når jeg begynder at finde mig til rette, så begynder der en sult efter at score mål. Jeg ved ikke, om jeg har problemer med at ramme målet, det er jo ikke fordi, jeg har haft tusinde chancer. Men jeg kan mærke at mål-sulten langsomt begynder at komme," siger Søren Larsen.
På tirsdag klokken 14 spiller landsholdet næste testkamp mod Australien i 1.500 meters højde.