Donald Rumsfeld var en fremragende minister og en god mand, mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen:
»Han skal roses for det, han har gjort, og den holdning, han har haft,« siger han som reaktion på den amerikanske ministers beslutning om at træde tilbage efter republikanernes nederlag ved midtvejsvalget i USA.
De amerikanske vælgere straffede præsident Bush?s Irak-politik, men Søren Espersen peger på, at der kan være flere grunde til Rumsfelds tilbagetræden:
»Det er lidt tidligt at vurdere. Han er også en gammel mand; det kan også være på grund af alder. Men det er da al ære værd, hvis han føler, han selv er et problem i forhold til præsidenten, at han tager konsekvensen,« siger Søren Espersen.
Han mener ikke, at det republikanske valgnederlag får betydning for den amerikanske udenrigspolitik:
»Jeg ser det demokratiske flertal som en god ting, der kan skabe balance i forhold til præsidenten. Amerikanerne vil kunne få større samling omkring udenrigspolitikken,« siger han.
Den radikale udenrigsordfører, Niels Helveg Petersen, kalder Rumsfelds afgang for en »begmand« for statsminister Anders Fogh Rasmussen, som har støttet Bush og Rumsfeld i Irak-krigen, men det afviser Espersen.
»Det har intet med Danmark at gøre,« siger Søren Espersen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.