Fra at være ganske ukendt i offentligheden, blev direktør for Sundhedsstyrelsen pludselig hvermandseje på grund af coronaen.
Søren Brostrøm dukker da også op på røde løbere eller til arrangementer ind imellem.
Men her stopper det også for den karismatiske herre.
Søren Brostrøm har tidligere fortalt, hvordan han eksempelvis har takket nej til at medvirke i det ellers så populære "Vild med dans".
Afvisningen bliver uddybet i Billed-Bladet.
- Mine egne danseevner er ikke gode. Det har aldrig været en ting, jeg gjorde mig i, siger Søren Brostrøm ifølge ugebladet, hvor han også fortæller, at han ikke er blevet spurgt mere end den ene gang.
- Nej, jeg er kun blevet spurgt en gang. Jeg tror ikke, man bliver spurgt flere gange. Det ved jeg i hvert fald ikke. Det var nogle år siden, de spurgte mig. Der er heller ikke tid til at komme i træning. Det kunne ellers have været meget sjovt. Men det må blive i et andet liv, lyder det fra Søren Brostrøm.