Tinka og sjælens spejl
Lad mig bare være ærlig: Jeg har i den seneste tid genopdaget glæden ved gløgg, snaps og Baileys i kaffe. Eller kaffe i Baileys, om I vil. Derfor har jeg om muligt haft endnu mere svært end sædvanligt ved at følge handlingen i Tinka-julekalenderen.
Min yngste søn har til gengæld genopdaget glæden ved at samle på Pokemon-kort, og det har på sin vis reddet mig. I den forgangne uge tvang han mig nemlig i Føtex, hvor de havde tilbud på Pokemon-ting. Jeg kommer der ellers sjældent, da de efterhånden leder alle kunder gennem selvbetjeningskasserne, og dem kan jeg ikke finde ud af at bruge. Men vi fandt en kasse med et (slags) menneske, og da vi betalte, fik vi en stak Tinka-kort, og blandt dem nogle, jeg kan forstå, er ret sjældne. Jeg fandt derfor en Tinka-gruppe på Facebook, hvor jeg ville forære kortene væk, og kom på den måde i kontakt med en dame, der hedder Berit.
Er I med så langt?
Berit ville meget gerne have mine kort, og vi aftalte, at hun i bytte gav mig et resumé af de sidste afsnit, som jeg kunne putte i avisen. Det kommer her:
Ingi har fundet ud af, at to halvmennesker bliver til en hel nisse. Hun har fanget Tinka og Flora i en hule. Birk, Falke og Grot er bundet til et træ, og Grot tisser i bukserne. Filias er blevet god og vil befri Tinka og Flora, men bliver slået ned af en trold. Heldigvis kommer Lasse og redder dem, inden de bliver ofret. Lasse giver Tinka et langt kys, mens hun sover, og Ingi bliver til sten. Det samme gør hendes troldehær. Flora dropper at tage arbejde som ski-guide og Tinka finder en måde at åbne forbindelsen til menneskeverdenen på, så hun kan blive kærester med Lasse.
Jeg håber, det giver mening for jer. Selv er jeg stadig lidt tabt – og lidt bekymret for, om TV 2 helt har gennemtænkt det med en mand, der kysser en sovende kvinde. Vi ved jo alle sammen godt, hvordan det gik med Pyrus.
Jeg skulle hilse og sige fra Berit, at hun stadig mangler månen, den grønne frø og sportscolaen.
Foto: DR/Andreas Bastiansen
Julehjertets hemmelighed
På trods af en ellers temmelig nær, familiær forbindelse til en af skuespillerne i DR’s julekalender, så vil faste læsere vide, at jeg ingen kender, der kan fortælle mig, hvad der er foregået i den. Jeg skal – allerede under indflydelse af et par glas portvin – derfor selv forsøge at genfortælle, hvordan historien om julehjertets hemmelighed endte. Hør bare:
Den slemme mand Lars står i ledtog med den slemme dame Gyda. Man kan se, hun er slem, fordi hun ryger. Man kan se, hun er en dame, fordi DR’s kostumier har spændt hendes barm helt op under hagen på hende. Jeg tror faktisk ikke, jeg har set så store bryster i en julekalender, siden Flemming Jensen var med i Nissebanden.
Lars og Gyda lokker penge ud af folk ved at optræde med nissen Rumle, som de har taget til fange. Gyda kan i virkeligheden ikke lide Lars og planlægger at stikke af med pengene.
Der er virkelig mange onde damer med i den her julekalender, der på den måde virker mere realistisk end den med Tinka.
Der er også meget ung erotik med, for Marie Louise er blevet kærester med Rasmus og kysser ham på en måde, der normalt kun ses i film, man ikke ser sammen med resten af familien.
I modsætning til i Tinka er der dog fuldt samtykke.
Karen befrier Rumle, og alle de unge mennesker vender hjem til landsbyen. Karen afleverer julehjertet tilbage til Vigga Bro. Min mor har hele sit liv fået at vide, at hun minder om hende. Vigga Bro spiller en heks, der render rundt med filtret hår, rører i mærkelige gryder og taler i tunger. I den forstand passer det meget godt.
Marie Louise afleverer medgiften tilbage til Aage. Men der mangler nogle penge, så nu må Karen bage småkager og sælge dem. Men hun sælger ikke nok. Heldigvis køber min søster de sidste for ti rigsdaler, så Karens familie kan få gården igen.
Det er første gang, jeg har set min søster have penge oppe af lommen.
Omvendt, så har hun altid været glad for kager.
Karen og Rumle udfører et ritual, så forbandelsen over herregården bliver ophævet. Undervejs bliver Lars blind (!). Marie Louise og Karen starter en småkagebutik, og Karens familie bliver inviteret til juleaften på herregården, hvor Rasmus frier til Marie Louise, der siger ja.
Jeg vil nu tage til julefrokost hos min søster. Hvis hun stadig vil lukke mig ind.
Fortsat god jul!
Søren Baastrup er journalist, forfatter og Avisen.dk's faste anmelder Foto: Privat